Blog Image

USA

Rejsen

New York - Boston ......

Søndag aften San Diego

USA Posted on Mon, July 21, 2008 07:08:08

Fredag var vi i Sea World San Diego. Det var faktidsk en virkelig god dag med supergode shows med delfiner og spækhuggere. Desuden masser af andre dyr. Emma, Jeppe og jeg stod i kø i 45 min for en vandrutchebane. Den var hele ventetiden værd, vi var top begejstrede resten af dagen – den var vildt go´- er det ikke bare fantastisk. Jeg er imponeret over amerikanerne. De kan stå 60 min. i kø den ene gang efter den anden, snakke med hvem som helst, smile og stadig synes at alt er ok. Vores grænse af tålmodighed er ikke helt på højde med deres herovre. Der er generelt i hele familien stemning for, at Sea World var bedre end Disneyland, det var langt mere afslappende og der var flere flotte oplevelser. Og så var det bare knap så stort. Week-enden er gået med afslapning, badning og ture i byen for at få købt de ting der skal med hjem. Jeppe og Emma har gjort mest i spil til deres Nintendo DS. Maja er gået efter parfume, toilettasker og tøj. Maja fik dog købt parfumer i New York til halv pris af i Danmark ( hun smiler stadig !!) Igår aftes var vi på en seafood resturant hvor vi alle fik serveret en hummer hentet hjem fra Maine, frisklavet fra akvariet. Det smagte godt, men jeg tænker det varer lidt inden nogen beder om hummer igen.
De amerikanske tøjmærker er generelt meget billigere herovre. Europæiske mærker er samme pris som derhjemme. Jeppe har fået Nike sko og tøj til ½ pris af DK. Spil til Nintendo er også ½ pris. Ligeledes parfumer og andre toiletsager. Når varer er på udsalg er det ofte 50-70 % sat ned. Men man skal købe sine varer på østkysten, for her på vestkysten kommer der 8,5 % tax på alle varerne ved kassen. Generelt har vi oplevet at ekspedienter i butikkerne er meget meget hjælpsomme og snakkende. Vi kan opnå adskillige gange tak inden vi når udgangen af butikken, og ikke dette nødvendigvis fordi vi har købt stort ind.
Kinderæg skal man ikke købe, et sølle æg koster 15 kr, som de siger så kommer det hele vejen fra Tyskland !! Det har fungeret perfekt med alle vores reservationer via nettet hjemmefra på både bilbooking, hotel-og lejlighedsbooking, billetter til forlystelser til Frihedsgudinden, Disneyland og Sea World, som vi har købt på nettet hjemmefra. Det har været en fordel at have billetterne, det har sparet os for en del køer i varmen. Intet af det vi har bestilt har glippet, alt har bare fungeret. Alle steder vi undervejs er kommet frem har vi været ventet, så det fungerer bare rigtig godt. Nu har vi bare to dage tilbage af ferien, tiden er fløjet afsted, jeg tror der er dømt badning og afslapning de sidste par dage.
Knus fra os alle 5, Bettina

San Diego onsdag og torsdag

USA Posted on Fri, July 18, 2008 07:43:24

SOL, VARME, POOL, STRAND, STILLEHAVET, VILDE BØLGER, PALMER, LIGGE PÅ RYGGEN, LIGGE PÅ MAVEN, BADETØJ……..
Jo vi slapper af og nyder det.
Stillehavet er faktisk vildt, der er hver dag ret høje bølger og pålandsvind. Vi har nogle vandhunde her, der er blevet super gode til at smide sig i bølgerne, og svømme med dem ind til strandkanten. Det her er virkelig Jeppes hjemmebane.
Stranden er fin og skøn. Der er faktisk et utrolig dejligt klima her, temperaturen er meget stationær og behagelig både dag og aften.
Vi bor i et lejlighedskompleks med pool og spa. Vi nyder at have god plads omkring os, tillige at kunne spise “hjemme”.
Her i aften har vi været i biografen og se 3D-filmen “Journey to center of the world”, den er rigtig god, mon den også kører i Danmark nu ?
Nå vi har haft en munter aften. Da filmen gik igang var der virkelig panik i Majas og Kurts ende. Kurt kravlede nede på gulvet mellem rækkerne og lyste med sin mobiltelefon. Maja skældte ud, så der blev sagt syhhh omkring os. Jeg fik da langt om længe spurgt hvad de manglede, jo Majas 3D briller var væk, men jeg kunne så fortælle hende at de hang i panden på hende.
I morgen skal vi til Sea World, alle vi har mødt på vores vej indtil nu siger det er “GREAT”, så vi er da ret spændte på hvad dagen bringer os.

Knus fra os alle, Bettina

Los Angeles -> San Diego

USA Posted on Wed, July 16, 2008 03:40:01

Vi har haft problemer med manglende dækning til internettet i Los Angeles………. Fredag kørte vi fra San Francisco til Los Angeles. Turen bød på tørre lysegule nogle steder afbrændte mark- og bjerg områder. Indimellem var der opdyrkede vinmarker. Kyst og strandstrækninger. Los Angeles er en by på størelse med Sjælland.Ca 150 km før byen snævrede trafikken flere gange til. Vi boede på et hotelværelse på Sunset Bulevard. Her stod prøvelsen virkelig i at komme hinanden ved. Vores værelse havde 5 sovepladser, hvor vi skulle kante os fra seng til seng, derudover badeværelset, så her var det med at holde albuerne hos sig selv. Vi havde atter en mindre pool, der blev brugt meget flittigt.

Vi boede 500 m fra Hollywood Bulevard, hvor vi gik en tur og så kendte Hollywoodstjerner aftrykt i fortovet., samt hånd- og fodaftryk af kendte personer ved det kinesiske teater. Der var flere udklædte figurer, der tjente til dagens brød ved at lade sig fotografere sammen med turister for 1 dollar. Vi fik da billeder med både Mickey Mouse og Shrek. Vi var i mandags i Disneyland, det var en varm og laaaang dag. Disneyland og adventurepark er så stort med tilstødende parkeringspladser, der får selv Bilkas parkeringsplads til at ligne et frimærke. Vi fik prøvet nogle forlystelser, gik og fik en masse indtryk, holdt en masse pauser og drak en masse vand. Endte dagen med et par souvenir køb, og så hjemad godt udmattede.Var naturligvis på tur så tæt på det store Hollywood skilt vi kunne komme. Kørte en tur gennem Beverly Hills, hvor der er totalt trimmede haver og store huse/slotte, det er virkelig et flot område. Næsten enhver husstand har gartnere rendende omkring huset. Los Angeles har i kontrast til San Francisco ikke mange tiggere på gaderne.

Tirsdag idag er vi kørt til San Diego. Vi kørte langs den ene smukke strandby efter den anden. Vi bor i et område mod nord der hedder Oceanside. Nu har vi en treværelses lejlighed med stue, køkken og to badeværelser. 50 meter til stranden, pools, skønt vejr og masser af plads. Maja, Emma og Jeppe har badet i Stillehavet, nu har vi alle været i bad, og skal ud og finde noget mad. Har lige haft besøg af Pamela der ejer lejligheden. Kurt åbnede døren for hende med et håndklæde omkring sig, han troede det var Maja der bankede på !!!!- han kom lige i tøjet med et fingerknips.

Knus fra os alle, Jeppe og Bettina

Los Angeles -> San Diego

USA Posted on Wed, July 16, 2008 03:39:56

Torsdag i S.F.

USA Posted on Fri, July 11, 2008 05:55:44

Så var det sidste dag i San Francisco og ønskerne til dagen var lidt forskellige. Kurt havde en drøm om at gå over den 2,7 km lange Golden Gate bro, den var Emma med på. Jeg ville gerne ind i Golden Gate Parken og køre rundt i den Shuttle bus som jeg havde læst om i rejsebøgerne, og se de severdigheder der er derinde, det havde Maja og Jeppe også lyst til. Jeppe specielt, da han synes vi går lige rigeligt, og det med bussen og køre til tingene lød vældig behageligt synes han. Dog gik ingen af delene som nogle af os have forestillet det, men det kan jo ikke slå os ud.

Kurt og Emma nåede Golden Gate Bridge, men det var så toget derude, som at have ansigtet i en skål havregrød, de kunne hverken se bro eller vand, så det svarede sig ikke at gå over den. Bagefter gik de ned til Fort Poit, videre til Coit Tower et udkigstårn, så til Filbertstreet – verdens stejleste gade der hælder 30 grader, Kurt følte det som 80 grader, videre gennem China Town og endelig til hotel.

Maja, Jeppe og jeg tog til Golden Gate Parken og måtte i informationen allerede erkende at Shuttle bussen var sparet væk, kan I lige forestille jer Jeppes ansigt smiley Golden Gate Parken er 4 km2 stor, så det er faktisk en hel del at komme igennem. Vi aftale at gå godt en km ind i parken da jeg gerne ville se Japanese The Garden. Vi havde en masse oplevelser undervejs, så smukke udstillinger i haven, masser af dyr. Washingtonudstilling, blomster, vand…..Vi nåede Japanese The Garden, den var flot. Vi købte lykkekager i en lille thecafé.

Nu har vi spist, badet og pakket tasker, så i morgen venter en længere tur ned til Los Angeles. Vi er lidt spændte på ruten, der er jo er mange skovbrænde her i Californien. Der venter os 10 grader varmere vejr end vi har nu, så vi snupper shortsene på. I hører fra os igen fra det sydligere Californien.

Bettina

Tirsdag og Onsdag SF.

USA Posted on Thu, July 10, 2008 05:36:40

Tirsdag havde vi den første og meget tiltrængte “cool off” dag ved swimmingpoolen med afslapning, sol og masser af badning. Vi mødtes med Jenna til aftensmad på en havnekaj. Det var rigtig sjovt og dejligt at se hende igen. Hun er 27 år idag, og vi så hende sidst i 1992. Vi fik snakket og hørt til hinandens liv og hverdag. Jenna er glad for at bo i San Francisco. Det var første gang Maja, Emma og Jeppe hilste på hende.

Onsdag – idag – stod vi op kl. 4 pyyhh, kørte en time til Napa, hvor vi skulle flyve i luftballon. Vi var en 35 mennesker der skulle op i balloner.Vi fløj i “Sunflower” henover Napadalen i en god times tid, det var en stor oplevelse. Normalt flyver de i ca. 300 meters højde, men vi var idag oppe i 1000 meter. Vejret var super til flyvningen. Bagefter ventede der os et rigtigt amerikansk morgenbord og champagne. På hjemturen kørte vi over Golden Gate Bridge, som vi idag så meget tydeligt da vejret var klart. Faktisk er det en utrolig smuk bro. Vi fortsatte ad meget stejle gader hjem til vores hotel. Vi var her kl. 10 godt trætte, da vi havde været igang i 6 timer, men dagen stadig lang. Det er blevet til lidt hvil, shopping, sol og en del badning atter idag, da energiniveauet har kørt lidt på lavblus grundet den korte nat.. San Francisco er virkelig en skøn og hyggelig by, der i kontrast til New York ikke er så fortravlet, og solen når helt ned på gaderne her. Folk er meget venlige og imødekomne, vi kommer let i snak hvorend vi går. Skyggesiden er de mange tiggere der sidder på hvert et gadehjørne. Ønsket om at kunne hjælpe alle, er jo helt umuligt, men trist er det at se på.

Billeder af Rollo

USA Posted on Tue, July 08, 2008 19:09:31

Hej med jer,

Så lykkedes det mig at få et par billeder uploaded. Først Rollo som har fået en ben, som han holder rigtig godt fast i og så var det en tur i dynerne – det var lige sagen!

Knus fra os alle

Mandag San Francisco

USA Posted on Tue, July 08, 2008 04:22:12

Så vågnede vi op til San Francisco i dag. Mark Twain beskrev SF, som den koldeste vinter ;0). Det er nok lidt overdrevet, men rigtig varmt bliver her aldrig. I dag var en varm dag, med ca. 27 grader. Nede ved Pier 39 blæste en kølig vind ude fra havet, så det føltes som 15 grader i vinden. Vi tog en tur med sporvognen, og de har virkelig nogle stejle gader, og byen er rigtig charmerende. Vi spiste morgenmad tæt på hotellet, og stod 1/2 time i kø for at komme ombord på sporvognen. Men det var hele ventetiden værd. Nu puster vi lidt ud fra dagens strabaser inden vi skal ned og spise.

Det var dejligt at høre lidt fra Rollo, han savnes meget og Jeppe har bedt om at jeg fandt et billede af ham på computeren ;0).

Knus fra os alle.

Next »