Så vågnede vi op til San Francisco i dag. Mark Twain beskrev SF, som den koldeste vinter ;0). Det er nok lidt overdrevet, men rigtig varmt bliver her aldrig. I dag var en varm dag, med ca. 27 grader. Nede ved Pier 39 blæste en kølig vind ude fra havet, så det føltes som 15 grader i vinden. Vi tog en tur med sporvognen, og de har virkelig nogle stejle gader, og byen er rigtig charmerende. Vi spiste morgenmad tæt på hotellet, og stod 1/2 time i kø for at komme ombord på sporvognen. Men det var hele ventetiden værd. Nu puster vi lidt ud fra dagens strabaser inden vi skal ned og spise.

Det var dejligt at høre lidt fra Rollo, han savnes meget og Jeppe har bedt om at jeg fandt et billede af ham på computeren ;0).

Knus fra os alle.